Nyt terrænI foråret 2007 var det nøjagtigt 10 år siden Oliver’s Petfood blev etableret af én mand, der forfulgte sin vision om at skabe en fremtidssikret internetforretning. Missionen var lykkedes i Danmark. Der var stor efterspørgsel på det eksklusive dyrefoder, og ejeren, Christian Degner-Elsner, havde god grund til at læne sig tilfreds tilbage. Men han ville videre og erobre nyt terræn. Kæmpe marked hinsidansMulighederne var mange, men der var ikke tvivl om, at ekspansionen af Oliver’s Petfood skulle foregå hos vores svenske naboer. ”Markedet i Sverige er uhyre interessant med et befolkningstal på 9 millioner indbyggere, hvoraf 85 % bor i den sydlige halvdel. Samtidig er der 3 gange så mange hunde i Sverige, så med hensyn til markedspotentiale, var vi ret optimistiske”, siger Christian Degner-Elsner. På kontoret på 20 minutterDer var flere forhold ved Sverige, der gjorde beslutningen let for Oliver’s Petfood. ”Fordelene ved at starte op i Sverige er mange. Toldreglerne er uproblematiske, fordi Sverige er et EU-land. En anden afgørende faktor er logistikken. Jeg kan være på kontoret i Malmø på 20 minutter, og det er et kæmpe aktiv i forhold til rekruttering, inspektion af lokaler, sikkerhed og alle de praktiske ting, man skal være tæt på”, siger Christian Degner-Elsner. Forskelle kan imødegåsÉn ting er et godt forretningskoncept, noget andet er at etablere sig i en ny kontekst med andre spilleregler. Sverige er ingen undtagelse. ”Der er nogle væsentlige kulturforskelle, som man skal være opmærksom på, og det kan let gå galt, hvis man ikke kommer ordentligt fra start. Men forskellene kan imødegås og er heldigvis langt fra uoverstigelige som i andre lande”, udtaler Christian Degner-Elsner. |
Vigtigt at ramme pletOliver’s Petfood kontaktede Øresundsnetværket, der efterfølgende stod for hele opstarten af markedskommunikationen, som ikke blot skulle versioneres til svensk, men tilrettelægges fra bunden af. ”Der er nogle små, men centrale forskelle i den måde, man kommunikerer på i Sverige i forhold til Danmark. Eksempelvis er de meget mere detailorienteret i Sverige end i Danmark, og derfor er det vigtigt med en partner, der ved nøjagtigt, hvordan man rammer plet i tone og stil”, fortæller Christian Degner-Elsner. Indsigt i lokale forhold er guld værdPartnerne i Øresundsnetværket bistod ikke kun med markedskommunikationen, men ordnede alle de juridiske forhold, som undervejs gav nogle udfordringer. ”Partnerne i Øresundsnetværket leverede en vare og service i absolut særklasse. Hvis man ryster bare det mindste på hånden, kan der let opstå problemer af juridisk karakter, men her var der absolut ingen slinger i valsen. Det var et meget tilfredsstillende samarbejde, som har tilført stor værdi til forretningen”, fastslår Christian Degner-Elsner. Det svenske eventyr bliver størreMed det store markedspotentiale kombineret med de gunstige forhold i Sverige er man i Oliver’s Petfood ikke i tvivl om, at det svenske eventyr kommer til at overgå det danske. ”Det er ikke et spørgsmål, hvorvidt det sker, men hvornår det sker. Vi er allerede 40 pct. over forventet budget. Og hvem ved… måske vil det svenske eventyr bane vejen for flere landvindinger, men nu er det først ud over de svenske stepper”, slutter Christian Degner-Elsner. |
